Det er de ventende, som bliver kronet med herlighed, ære og udødelighed. I skal ikke tale. . . om verdens æresbevisninger eller berømmelse fra dens store mænd. Det er alt sammen tomhed. Blot Guds finger rører ved dem, bliver de hurtigt til jord igen. Jeg ønsker den ære, som varer evigt, som er uforgængelig, som aldrig forgår; en krone, som er herligere end nogen, der har prydet en monarks pande. {RH 17. aug. 1869}