Gud har bestemt, at den, der led mest som menneske, skulle være dommer over hele verden. Den, der kom fra de himmelske sale for at frelse mennesket fra evig død, . . . den, der ydmygede sig til at blive anklaget for en jordisk domstol, og som led den for" smædelige død på korset, han alene skal forkynde dommen om belønning eller straf. Han, som her hengav sig til lidelse og ydmygelse på korset, skal i Guds råd få fuld oprejsning og bestige tronen som de helliges konge, anerkendt af hele den himmelske verden. Han havde påtaget sig at frelse det fortabte, og for de ufaldne verdener og den himmelske familie har han bevist, at det, han havde begyndt, var han også i stand til at fuldføre. ...