Herren vil snart komme, og vi må være forberedt på at møde ham i fred. Lad os være besluttet på at gøre alt, hvad vi kan, for at sprede lys omkring os. Vi skal ikke være bedrøvede, men glade, og vi skal altid holde os Herren Jesus for øje. . . . Vi må være rede og forvente hans tilsynekomst. O, hvor herligt det vil blive at se ham og blive hilst velkomne som hans forløste! Længe har vi ventet, men vor tro er ikke blevet svækket. Hvis vi blot kan få kongen at se i hans skønhed, vil vi blive evigt lyksalige. Jeg føler det, som om jeg må råbe højt: »På hjemvejen!« Vi nærmer os tiden, da Kristus vil komme med kraft og megen herlighed for at hente sine forløste hjem til deres evige boliger. {RH 14. juli 1903} |