Helse og Livsstil kapitel 21. 96.     Fra side 95 i den engelske udgave.tilbage

3. Vin og cider virker berusende

Fører til brug af stærkere drikke. - Nydelsen af cider fører til brugen af stærkere drikke. Maven mister sin naturlige kraft og der skal stærkere midler til for at få den til at virke. Engang min mand og jeg var ude at rejse, måtte vi et sted vente på toget i flere timer. Mens vi sad der på jernbanestationen, kom en rødhovedet, lasket farmer ind på restauranten ved siden af og sagde med høj røst: ¨Har I her en første klasses brandy?¨ Svaret var bekræftende, og han bestilte en halv tumling. ¨Har I pebersovs?¨ ¨Ja,¨ lød svaret. ¨Godt, kom to store skefulde i glasset.¨ Dernæst ønskede han to skefulde alkohol tilsat, og bestilte så til sidst ¨en god portion sort peber¨. Manden, som lavede det til, spurgte: ¨Hvad skal du med den blanding?¨ Farmeren svarede: ¨Jeg regner med, det vil gøre sin virkning,¨ og idet han satte det fulde glas til munden, drak han hele denne stærke blanding. Min mand sagde: ¨Denne mand har nydt stimulanser, indtil han har ødelagt mavens sarte slimhinder. Jeg tænker, de er lige så ufølsomme som en gammel støvle.¨

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.