På grund af sin alsidighed med hensyn til stil og emnevalg rummer Bibelen noget, der kan interessere enhver, og som taler til alles hjerter. Den allerældste historie findes på dens blade; de mest sandfærdige livsskildringer; forskrifter for statsstyrelsen, regler for husholdningen - grundregler, som menneskelig visdom aldrig er nået op til. Den rummer den dybeste filosofi, den skønneste poesi af den mest ophøjede, lidenskabelige og mest bevægende art. Bibelens skrifter er af uendelig meget højere værdi end nogen menneskelig forfatters frembringelser, selvom man betragter dem på denne måde; men af uendelig meget større rækkevidde, af uendelig meget større værdi er de, når man ser dem i deres forhold til den store centrale tanke. Set i lyset af denne tanke får hvert eneste emne en ny betydningsfuldhed. De mest enkelt berettede sandheder rummer grundtanker, der er så høje som himmelen, og rækker ud i evigheden. |