Den fuldkomne orden i israelitternes lejr var også en anskuelsesundervisning for de omkringboende folkeslag. De så skyen, der svævede over stedet, hvor tabernaklet skulle opstilles; de lagde mærke til, hvordan præsterne og andre udvalgte tjenere udførte hver sin specielle opgave i forbindelse med forberedelsen af lejren for natten. Ingen udførte noget, andre skulle gøre. Forsøg på at gøre et andet menneskes opgave var forbundet med dødsstraf. Enhver tog sig af sin specielle pligt. Ved opførelsen af tabernaklet passede hver del sammen, således at Herrens hus blev opført med fuldkommen præcision. Ikke et ord blev sagt, ingen befalinger givet af andre end den ansvarshavende. Der var ingen forvirring, da alt var sat sammen i overensstemmelse med det mønster, Moses så på bjerget.