Den lov kyndige var ikke tilfreds med farisæernes indstilling og gerninger. Han havde studeret skrifterne med ønsket om at forstå deres virkelige betydning. Han følte en levende interesse for sagen og spurgte i al oprigtighed: »Hvad skal jeg gøre?« I sit svar angående lovens krav undlod han at nævne alle de mange ceremonielle bud og forskrifter. Han tillagde dem ikke nogen værdi, men fremstillede de to store principper, som hele loven og profeterne var afhængig af. Frelserens bifald af hans svar stillede ham gunstigt over for rabbinerne. De kunne ikke fordømme ham for at have bekræftet det, som var blevet fremsat af en lovkyndig.