Hvor sørgelig langt fra Kristus er vi ikke på grund af vor ligegyldighed overfor de evige værdier. . . . Vi er ikke opmærksomme på Guds herlighed, som skinner på hvert trin i stigen. Vi klatrer ikke op sammen med Kristus for at gøre fremskridt i det guddommelige liv. Hvis vi gjorde det, ville vi genspejle Kristi billede og have en ren karakter og være som lys i verden. Da ville vi stadig se på ham, indtil vi er helt betaget af hans ædleste egenskaber. Da kan vi ikke undlade at tale om ham og hans kærlighed. Da vil vi eje de kostbare velsignelser, som verden hverken kan give eller fjerne, og al glæde over synden bliver borte.