Det kræver en frygtelig hård kamp at opgive sin egen vilje og sine egne metoder. Men du vil finde hvile og fred, så snart du har lært det. Stolthed, selviskhed og ambition må overvindes. Din vilje må smelte helt sammen med Kristi vilje. Hele livet kan blive et stadigt kærlighedsoffer, hver handling en åbenbaring og hvert ord et udtryk for kærlighed. Som vintræets liv pulserer gennem stammen og klasen og flyder fra de dybeste trævlerødder og når op til de øverste blade, således brænder og flyder Kristi kærlighed i sjælen og sender sine dyder ud i menneskets væsen, så det trænger igennem enhver bevægelse i legeme og sind. |