Det er en fejltagelse at tro, at man skal rette sig efter vanartede børn. Da Elisa begyndte sin gerning, blev han hånet og spottet af de unge i Betel. Han var et meget godmodigt menneske, men Guds Ånd tilskyndede ham til at udtale en forbandelse over disse spottere. De havde hørt om Elias' himmelfart, og de gjorde nar af denne højtidelige begivenhed. Elisa viste, at hverken unge eller ældre skulle vove at gøre nar af ham i hans hellige kald. Da de sagde til ham, at han hellere måtte fare til Himmelen ligesom Elias, forbandede han dem i Herrens navn. Den frygtelige straf, der ramte dem, kom fra Gud. Fra nu af havde Elisa ikke flere problemer i sin gerning. I 50 år gik han ind og ud ad Beteis port, han gik fra by til by, og han gik gennem store skarer af de værste og mest ubehøvlede dovne og tøjlesløse unge mennesker, men ingen hånede ham eller lod hånt om hans kvalifikationer som den Højestes profet. Dette ene eksempel på en frygtelig strenghed ved begyndelsen af hans karriere var tilstrækkeligt til at skabe respekt, så længe han levede.