Med hænderne udrakt til velsignelse og ligesom til forsikring om hans beskyttende omsorg steg han langsomt op fra deres kreds, draget mod Himmelen af en magt, der var stærkere end nogen jordisk tiltrækning. Da han steg opad, så disciplene, fulde af ærefrygt, med anspændt blik efter det sidste glimt af deres himmelfarne Herre. En lysende sky skjulte ham for deres øjne, og disse ord lød atter for dem, da englenes skyvogn tog imod ham: »Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.« Og samtidig tonede den skønneste og mest frydefulde musik ned til dem fra englenes kor.