Skillemure er blevet opbygget mellem hvide og sorte. Disse fordommens mure vil vælte sig selv ligesom Jerikos mure, ligesom da kristne adlød Guds ord, som pålægger dem den højeste kærlighed for deres Skaber og upartisk kærlighed til deres næste. Lad os for Kristi skyld gøre noget nu. Lad enhver kirke, hvis medlemmer hævder at tro sandheden for denne tid, se på denne forsømte nedtrådte race, der som resultat af slaveri er blevet frataget muligheden at tænke og handle for sig selv. De er holdt i gang på bomuldsmarkerne, de er blevet drevet frem med pisk som dyr, og deres børn har ikke fået nogen misundelsesværdig arv. Mange af slaverne nærede ædle tanker, men det at deres hud var mørk, var grund nok til at hvide behandlede dem som om de var dyr. Da der blev proklameret frihed for fanger, blev der givet en god anledning til at oprette skoler og lære folk at tage vare på sig selv. Meget af den slags arbejde udførte forskellige trossamfund, og Gud ærede deres arbejde. Dem som forsøgte at arbejde for den sorte race måtte lide forfølgelse, og mange var martyrer for sagen. Det var vanskeligt at uddanne disse folk i rigtige idéer, fordi de var blevet tvunget til handle efter deres menneskelige herrers ord. De var blevet underlagt menneskers lidenskaber, deres sind og kroppe var blevet mishandlet, og det var meget vanskeligt at udviske disse menneskers opdragelse, og lede dem til at ændre deres praksis. Men disse missionærer bevarede deres arbejde. De vidste at den sorte mand ikke havde valgt sin farve eller hans vilkår og at Kristus døde ligeså meget for ham som Han døde for sin hvide bror. Viste man sympati for de frigivne slaver udsatte man sig selv for hån, had og forfølgelse. Gammeldags fordomme vil stadig eksistere, og dem som arbejder for den farvede race vil støde på vanskeligheder.