Kristus har "bragt liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet." (2Tim 1,10). Intet menneske kan have et selvstændigt åndeligt liv, uafhængigt af ham. Synderen er ikke udødelig, for Gud har sagt: "Den, der synder, skal dø." (Ez 18,4). Dette betyder alt hvad det giver udtryk for. Det når længere end den død alle får del i. Det betyder den anden død. Menneskene viger tilbage for dette og spørger: "Er mennesket ikke andet end et dyr?" Man mener dette må være at nedværdige mennesket. Men hvad er det som gør et menneske stort i Guds øjne? Er det evnen til at samle rigdom? Nej, for Gud erklærer: "Guldet og sølvet er mit." Hvis menneskene misbruger de betroede midler, kan Gud sprede dem hurtigere end menneskene kan samle dem. Mennesker kan have strålende evner, de kan være rige ved de evner de har fået i vuggegave. Men alt har de fået af Gud, deres skaber. Han kan tage forstanden fra dem, og menneskene vil på et øjeblik blive som Nebukadnesar, reduceret til det samme niveau som dyrene. Gud gør dette fordi mennesker optræder som om de havde fået deres visdom og magt uafhængigt af ham.