Du har ønsket at være stor, stille dig til skue og skabe blæst omkring dig. Det vil føre til at din sol vil gå ned i mørke. Hver dag står du overfor et evigt tab. Skoledrengen som skulker fra skolen, tror at han narrer sine forældre og læreren. Men hvem er det som taber mest? Er det ikke ham selv? Narrer og bedrager han ikke sig selv ved at berøve sig den kundskab han kunne have haft? Gud vil, at vi skal blive dygtige, når det gælder at efterligne Kristi eksempel i gode gerninger, men du skulker. Du kæler for en følelse som vil pine og forgifte din sjæl, til dens egen fordærvelse. Du er uærlig når det gælder betydningsfulde og evige kundskaber om Kristi fylde. Din ærgerrighed har været så højtflyvende af den ikke ville godtage noget mindre end ophøjelse af selvet. Du kender ikke dig selv. Det du altid har behøvet, er et ydmygt og sønderknust hjerte.