Jesus havde truffet bestemmelsen om at møde sine disciple i Galilæa, og snart efter at påskeugen var afsluttet, begav disciplene sig derhen..... Der var syv af disciplene, som fulgtes ad. De var klædt i fiskernes beskedne dragt..... Hele natten igennem sled de i det, men uden held..... Hele tiden havde en ensom skikkelse, der holdt vagt på strandbredden, fulgt dem med sit blik, medens han selv var usynlig for dem. Endelig gryede morgenen. ... og disciplene så en fremmed, der stod på bredden.... Johannes genkendte den fremmede og sagde til Peter: "Det er Herren." — Den Store Mester - 551, 552.