Da Jesus begyndte sin offentlige virksomhed, rensede han templet for den vanhellige verdsliggørelse af det. Blandt de sidste gerninger han udførte i sin tjeneste, var den anden renselse af templet. I den sidste gerning som gøres for at advare verden, gives der to særskilte kald til menigheden. Den anden engels budskab er: "Faldet, ja, faldet er det store Babylon, som skænkede op for alle folkeslagene af sin utugts harmes vin." (Åb 14,8) Og i den tredje engels høje råb høres der en røst fra himmelen som siger: "Drag ud fra hende, mit folk, for ikke at deltage i hendes synder og blive ramt af hendes plager. For hendes synder har hobet sig op til himlen og Gud har ikke glemt hendes uretfærdigheder." (Åb 18,4-5) |