Hvis den halve iver der nu udvises for at forstå hedningenes strålende tanker, blev frelsesplanen udstuderet vil tusindvis som nu er er i mørke, blive fortryllet af den visdom, renhed og ophøjelse over Guds tilvejebringelser for vor skyld; de ville løftes op og bort fra sig selv forundret og forbavset over Guds kærlighed og nedladenhed, at han gav sin enbårne søn for en falden slægt. Hvordan kan det være at mange er tilfreds med at drikke af de urene strømme som flyder i den slumrende dal, når de kunne genoplive deres sjæle med bjergenes levende strømme? Profeten spørger: »Forlader Libanons sne den Almægtiges klippe, eller udtørres bjergenes kølige, rislende vande, siden mit folk har glemt mig og ofrer til løgn? De snubler på deres veje, de ældgamle spor, og vandrer ad stier, en vej, der ikke er højnet.« |