De ustandselige bønner efter fornøjelseslyster, åbenbarer sjælens dybe længsel. Men dem som drikker af disse verdsligheds fornøjelsens kilder, vil finde at en sjæletrøst stadig ikke stilnes. De bedrages; de går fejl af at vellyst skal være lykke; og når de går fejl af munterhed som lykke, og når spændingen ophører, synker mange ned i fortvivlelsens dybder. Oh, hvilket vanvid, hvor tåbeligt at forlade ”kilden til levende vande” til fordel for den verdslige fornøjelses sprukne cisterner! Vi mærker dybt de farer som omgiver de unge i disse sidste dage; og skal ikke de som kommer til os, for at få en uddannelse, og familier der tiltrækkes til vore skoler, trækkes så vidt muligt ud af disse forlokkende og demoraliserende påvirkninger? |