Engle som var loyale og sande søgte at forlige sig med denne mægtige oprørske engel med hans Skabers vilje. De retfærdiggjorde Guds handling med at tilskrive Kristus ære, og søgte med kraftige argumenter at overbevise Lucifer at der var ingen mindre ære foran ham end før Faderen havde erklæret den ære som han tilskrev Sin Søn. De fremsatte klart at Kristus var Guds Søn, eksisterede sammen med Ham før englene blev skabt; og at Han altid havde stået ved Guds højre hånd, og Hans milde og elskelige autoritet ikke hidtil var blevet betvivlet; og at Han altid havde stået ved Guds højre hånd, og Hans milde og elskelige autoritet ikke hidtil var blevet betvivlet; og at han ikke have givet andre befalinger end at det var til glæde for den himmelske hær at effektuere. De fremhævede instændigt at Kristi modtagelse af særlig ære fra Faderen, under englenes tilstedeværelse, ikke svækkede den ære Lucifer hidtil havde modtaget. Englene græd. De søgte ivrigt at bevæge ham til at trække sin onde plan tilbage og underlægge sig deres (16) Skaber; for alt havde hidtil været fred og harmoni, og hvad kunne forårsage denne uenige oprørske stemme?