Nogle af disciplene fik lov at gå derind hvor Jesus var og var vidne til Hans trængsel. De forventede at Han ville vise Sin guddommelige kraft, og befri Sig selv fra Hans fjenders hænder, og straffe dem for deres grusomhed imod Ham. De håbede og faldt efterhånden som de forskellige ting udspillede sig. Nogle gange tvivlede de, og frygtede at de var blevet bedraget. Men røsten blev hørt på forklarelsens bjerg, og den herlighed de beskuede, bestyrkede deres tro, at Han var Guds Søn. De kom i tanker om de scenerier de havde været vidne til, de mirakler som de havde set Jesus udføre med syges helbredelse, åbne blindes øjne, få døve ører til at høre, dadle og uddrive djævle, oprejse døde til liv, og endog berolige vinden og havet.