Jesus beklagede sig ikke; Hans ansigt forblev blegt og fredfyldt, men store sveddråber var på Hans pande. Der var ingen medynkende hånd til at tørre dødsduggen fra hans ansigt, ej heller sympatiserende ord og uforanderlig troskab til at støtte Hans menneskehjerte. Han trådte vinpressen alene; og af alle folkene var der ingen med Ham. Medens soldaterne gjorde deres frygtelige arbejde og Han udholdt den heftigste pine, bad Jesus for Sine fjender: »Fader! tilgiv dem; thi de ved ikke, hvad de gør.« Luk. 23,34. Denne Kristi bøn for Sine fjender omgav verden, og tog enhver synder ind som skulle leve, indtil endetiden. |