Efter at være vendt tilbage fra Rom, modtog Luther Wittenbergsuniversitets doktorgrad i teologi. Nu var han fri til at hellige sig selv, som aldrig før, til de Skrifter som han elskede. Han lovede højtideligt at studere dem nøje, og alle hans levedage, forkynde Guds Ord med flid, ikke pavernes udsagn og lære. Han var ikke længere en munk eller professor, men blev bemyndiget til at fremholde Bibelen. Han blev kaldt som hyrde til at give Guds hjord føde, som hungrede og tørste efter sandheden. Han erklærede fast at kristne skulle ikke have anden lære end den der hvilede på de hellige skrifters autoritet. Disse slog på paveovermagtens fundament. De indeholdt Reformationens vitale principper.