Vi må glemme os selv i kærlighedstjenesten for andre. ... Vi tænker måske ikke på det gode, vi gør, ... men evigheden vil bringe for dagen i al sin glans hver gerning, der er gjort for sjæles frelse, og hvert ord, der er talt til trøst for Guds børn; og disse gerninger, som er gjort for Kristi skyld, vil blive årsag til glæde i al evighed. {IHP 230}