af disse åbenbarelser, at undskylde deres forsømmelse af Guds lov, og fortsætter i ulydighed, skønt de har ubegrænset magt, er det ikke noget bevis på, at de har Guds store kraft. Tværtimod er det den store bedragers undergørende magt. Han er den moralske lovs overtræder og bruger enhver list, han kan, for at forblinde mennesket med hensyn til dens sande karakter. Vi er blevet advaret om, at i de sidste dage vil han arbejde »med al løgnens magt og tegn og undere«. Og han vil fortsætte med disse undere indtil nådetidens afslutning, så at han kan henvise til dem som bevis på, at han er en lysets og ikke en mørkets enge1. {Væ 82. 83}