Men før vi griber til disse drastiske midler, må vi . . . fange dem, der ærer den rigtige sabbat. Vi kan skille dem fra Kristus ved hjælp af verdslighed, vellyst og hovmod. De kan mene om dem selv, at de er vel forvarede, når de tror på sandheden, men tilfredsstillelse af appetitten eller de lavere lidenskaber, som forvirrer opfattelsesevnen og ødelægger dømmekraften, vil blive årsag til deres fald. {TM 472. 473}