På dagen for den endelige straf og løn vil både hellige og syndere anerkende ham, der blev korsfæstet, som dommer over alt levende. ... En højtidelig alvor vil præge dagen for den afgørende dom. ... Der er skænket os en nådetid, vi har fået anledninger og forrettighed er for at kunne gøre vor kaldelse og udvælgelse urokkelig. Hvor burde vi påskønne denne kostbare tid og benytte ethvert talent, Gud har betroet os, så vi kan være trofaste husholdere over os selv. {RH 22. nov. 1898}