Når forkyndere fra deres prædikestole sætter troskab mod Guds lov i miskredit; når de forener sig med verden i at gøre den upopulær; og når disse ledere, som er folkets lærere, nyder et glas for selskabs skyld og bruger den tilsmudsende tobak, hvilken afgrund af laster kan man så ikke forvente af de unge i denne slægt! . . . I har hørt meget om ti budslovens autoritet og hellighed. Gud er ophavsmanden til denne lov, som er grundloven for hans regering i Himmel og på Jord. Alle oplyste lande har gjort denne ophøjede grundlov til basis for deres love. Og alligevel ser man lovgivere og prædikanter, der er anerkendt som folkets ledere og lærere, leve i åben overtrædelse af principperne i disse hellige bud.