Efter sin lange faste var Kristus udhungret, og i denne svage tilstand angreb Satan ham med de stærkeste fristelser. »Da sagde Djævelen til ham: 'Hvis du er Guds Søn, så sig til stenen der, at den skal blive til brød.'« Satan fremstillede sig som Guds sendebud og hævdede, at Gud havde set, hvordan Frelseren var villig til at betræde selvfornægtelsens sti, og Gud krævede ikke, at han skulle ydmyges og lide mere, men kunne blive fritaget for den frygtelige kamp, der forestod ham som verdens genløser. Han søgte at overbevise ham om, at Gud blot ønskede at prøve hans troskab, og at han nu havde bevist denne sin troskab fuldt ud og var fri til at bruge sin guddommelige magt til at skaffe sig det fornødne. Men Kristus fornemmede fristelsen og erklærede: »Der står skrevet: 'Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund.'«