Satan med hele sin synagoge - for Satan giver sig ud for at være religiøs - traf beslutning om, at Kristus ikke skulle virkeliggøre Himmelens planer. Da Kristus var blevet døbt, knælede han på Jordans bred, og aldrig før havde Himmelen hørt en sådan bøn, som lød fra hans guddommelige læber. Kristus påtog sig vor natur. Guds herlighed i skikkelse af en due af strålende guld hvilede over ham, og fra den evige trone lød disse ord: »Denne er min Søn, den elskede; i ham har jeg velbehag.« Med sin menneskelige arm omslutter Kristus menneskeslægten, mens han med sin guddommelige arm griber fat i den Eviges trone. Kristi bøn trængte lige igennem mørket og ind, hvor Gud er. For hver eneste af os betyder dette, at Himmelen nu er åbnet for os. Det betyder, at portene står på klem, og at herligheden er skænket Guds Søn og alle, som tror på hans navn. Vor bøn vil blive hørt i Himmelen, ligesom Gud besvarede bønnen fra vor garant, vor stedfortræder, den evige Guds Søn.