Befaler han så det forvildede får at følge ham, når han har fundet det? . . . Nej, han lægger det udmattede får på sin skuldre, og vender tilbage til folden i taknemmelighed over, at eftersøgningen ikke var forgæves, idet han vender tilbage til folden. Hans taknemmelighed finder udløsning i lovsang. »Og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: 'Glæd jer med mig; thi jeg har fundet mit får, som jeg havde mistet.«