De særpræg, som adskilte jøderne fra andre nationer, forsvinder i Kristus. Han kom der, hvor han kunne undervise alle klasser. Han lod dem ofte forstå, at han var forbundet med hele menneskeslægten, jøde som hedning. »Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse,« proklamerede han. Han havde ingenting til dem, der var retfærdige i egne tanker, men han kom for at opsøge og frelse det fortabte. Derfor efterlod han de nioghalvfems; derfor afførte han sig sin konge kappe og dækkede sin guddommelighed med menneskelig natur. Hele verden er Kristi arbejdsmark. Tanken om at dele mennesker op i små og snævre grupper var fuldstændig fremmed for ham.