Der har aldrig været større behov for alvorligt, selvopofrende arbejde i Kristi sag end netop nu, da prøvetidens sidste minutter hurtigt nærmer sig, og det sidste tilbud om nåde skal lyde. Det rører min sjæl, når jeg hører det makedoniske råb lyde fra alle kanter, fra byer og landsbyer i vort land, fra Atlanterhavet på den ene side til Stillehavet på den anden, såvel som fra øerne i havet: »Kom over og hjælp os!« Brødre og søstre, vil I besvare råbet og sige: »Vi vil gøre vort bedste ved både at sende missionærer og penge. Vi vil fornægte os selv med hensyn til udstyr i vore hjem, til påklædning og tilfredsstillelse af appetitten. De midler, der er betroet os, vil vi give til Guds sag, og vi vil hellige os uden forbehold til hans værk.« . . .