Ypperstepræsternes og de ældstes hån og spot forstummede, da Kristus befalede sin ånd i Faderens hænder. Den forfærdede skare begyndte at trække sig tilbage og famle sig frem i mørket ad vejen til byen. De slog sig for brystet, mens de gik, talte næsten hviskende og sagde til hinanden: »Det er et uskyldigt menneske, der er blevet myrdet. Tænk, om han virkelig skulle være Guds Søn, således som han påstod?«