Således er vor gerning eller vort kald en del af Guds store plan, og så længe det udføres i overensstemmelse med hans vilje, er han selv ansvarlig for, at det lykkes. Som »Guds medarbejdere« består vor andel i trofast at følge hans anvisninger. På denne måde bliver der ikke plads for ængstelig bekymring. Flid, troskab, omhu, sparsommelighed og takt er, hvad der kræves. Enhver evne skalopøves til sin højeste ydeevne, og det afhænger ikke af, hvor godt vore bestræbelser lykkes, men af Guds løfter. Det ord, som mættede Israel i ørkenen og sørgede for Elias i hungersnødens tid, har i dag den samme kraft. »Derfor må I ikke være bekymrede og sige: 'Hvad skal vi spise?' eller 'Hvad skal vi drikke?' . . .