Johannes skulle som profet, »vende fædrenes hjerter til børnene' og de genstridige til retfærdiges sind, så han kan berede Herren et velskikket folk«. Ved at berede vejen for Kristi første komme stod han som repræsentant for dem, der skal berede et velskikket folk til Herrens andet komme. Verden er fuld af nydelsessyge. Vildfarelser og opdigtede historier findes i mængde. Satan sætter stadig flere fælder for at bringe sjælene til fald. Alle, der ønsker fuldkommen hellighed i deres gudsfrygt, målære afholdenhedens og selvbeherskelsens kunst. Begæret og lidenskaberne må holdes i tømme af sjælens ædlere kræfter. Denne selvdisciplin er af væsentlig betydning for den sjælelige styrke og åndelige kraft, som kan gøre det muligt for os at fatte og efterleve de hellige sandheder i Guds ord. Af denne årsag har afholdenhed en stor betydning i arbejdet for at berede vejen for Kristi genkomst. |