Vi er ikke høflige over for Kristus. Vi erkender ikke hans nærvær. Vi fatter ikke, at han skal være vor æresgæst, fordi han omfavner os med sin ene arm, den menneskelige, samtidig med at han med sin anden arm, den guddommelige, griber om den evige trone. Vi glemmer, at Himmelens dørtrin er oplyst af den herlighed, som udgår fra Guds trone, og at lyset falder direkte på dem, der søger den hjælp, som Kristus kan yde. Han sagde til den samaritanske kvinde: »Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, som siger til dig: 'Giv mig noget at drikke!' så bad du ham, og han gav dig levende vand!«