Engle hjælper Guds børn Englene bliver udsendt for at være til hjælp og velsignelse for Guds børn. De blev sendt til Abraham for at overbringe ham løfterne om velsignelse; de blev sendt til Sodomas porte for at redde den retfærdige Lot, da byen var dømt til at opbrændes; de blev sendt til Elias, da han var ved at omkomme af træthed og sult i ørkenen; de blev sendt til Elisa for med deres ildvogne og ildheste at omringe den lille by, hvor han var spærret inde af sine fjender; de blev sendt til Daniel, da han bad om guddommelig visdom ved den hedenske konges hof, og da han var prisgivet løverne; de blev sendt til Peter, da han sad i Herodes' fængsel og ventede på døden; de blev sendt til fangerne i Filippi; til Paulus og hans ledsagere, da de befandt sig på havet en stormvejrsnat; til Kornelius for at gøre hans sind modtageligt for evangeliet; til Peter for at sende ham af sted med frelsens budskab til en ukendt hedning. På denne måde er hellige engle til alle tider kommet Guds børn til hjælp. |