Denne store og betydningsfulde sandhed om den eneste vej til frelse, bliver stadig forkyndt, både for de troende og for dem som ikke tror. Men englene ser med den største forbavselse, at menneskene er meget lidt interesseret i et emne, som for dem betyder liv eller død. Selv menigheden forstår tydeligvis kun lidt af denne vidunderlige frelsesplan. Det er kun ved tro på renselsen i Kristi blod, at der findes tilgivelse for synd. Synden hænger lige så fast ved et menneske som spedalskhed gjorde det, men der er få som fatter denne sandhed. Den burde få hver eneste af os til at standse op og tænke efter. Hans lidelser var så ufatteligt store, fordi han var syndfri og højt ophøjet. |