Loven må ikke blive fremholdt for overtræderne som noget udenom Gud, men heller som et udtryk for hans sind og karakter. Som sollyset ikke kan skilles fra solen, kan Guds lov ikke skilles fra den guddommelige ophavsmand. Forkynderen må kunne sige: "I Guds lov finder vi Guds vilje. Kom selv og se at loven er hvad Paulus siger den er - hellig og retfærdig og god." Den irettesætter for synd og fordømmer synderen, men den viser også at han behøver Kristus som er nådig og barmhjertig, fuld af godhed og sandhed. Selv om loven ikke kan eftergive synderens straf, men kræver af synderen alt hvad han skylder den, har Kristus lovet fuld og hel tilgivelse til alle som angrer og vender om og tror på hans nåde. De som angrer og tror, får Guds kærlighed i rigt mål. Syndens brændemærke i sjælen kan kun fjernes med blodet fra sonofferet. Intet mindre offer kunne blive godtaget end Kristi soning, han som er lig Faderen. Kristi gerning - hans liv, fornedrelse, død og midlertjeneste for fortabte mennesker - gør loven stor og herlig.