Den som har mange drenge i familien, må være klar over at han ikke har nogen undskyldning for at forsømme dem, som er overladt til hans omsorg, uanset hvad han ellers har at gøre. Han har været med til at sætte disse børn ind i verden, og er ansvarlig overfor Gud for at gøre alt det som står i hans magt for at holde dem borte fra ødelæggende forbindelser, fra dårlig kammeratskab. Han bør ikke overlade små, livlige drenge udelukkende til moderen. Det er for stort ansvar for hende at bære. Han må lægge forholdene bedst mulig til rette for både moderen og børnene. Det kan ofte være meget vanskeligt for moderen at udøve selvkontrol og behandle børnene på en klog og forstandig måde. Dersom dette er tilfælde, bør faderen tage en større del af ansvaret. Han bør gøre bevidste anstrengelser for at frelse sine børn.