Mod, energi og udholdenhed må de have. Selv om tilsyneladende umuligheder spærrer vejen for dem, skal de ved hans nåde gå fremad. I stedet for at klage over vanskelighederne skal de overvinde dem. De skal ikke fortvivle over noget, men håbe alt. Med sin mageløse kærligheds gyldne kæde har Kristus bundet dem til Guds trone. Det er hans forsæt, at den højeste indflydelse i universet, en indflydelse, som strømmer ud fra den guddommelige kilde til al kraft, skal tilhøre dem. De skal have kraft til at modstå det onde, en kraft, som hverken verden eller døden eller Helvede skal betvinge, en kraft, som vil sætte dem i stand til at sejre, ligesom Kristus har sejret. |