Da Adam, efter Guds forskrift, fremførte et offer for synd, var det en meget smertelige ceremoni for ham. Han måtte opløfte sin hånd og tage liv, som Gud alene kunne give, og gøre et offer for synd. Det var første gang han havde set døden. Når han så på det blødende offer, som våndede sig i dødssmerter, skulle han se fremad i tro til Guds Søn, af hvem offeret var et forbillede, der skulle dø som et offer for menneskene. —Profetiens Ånd 1:50-53.