Manden kommer ofte hjem med en selvtilfreds mine og fortæller stolt om alt det han har udrettet i løbet af dagen. Han forventer at blive opvartet af hustruen, for hun har jo ikke gjort stort andet end at tage sig af børnene, lave mad og holde huset i orden. Hun har ikke været købmand og købt eller solgt. Hun har ikke været jordbruger og plantet og sået. Og hun har heller ikke været mekaniker. Hvorfor skulle hun så være træt? Han kritiserer og dømmer og bestemmer som om han skulle være skabningens herre. Dette er en ekstra stor belastning for hustruen. Hun er træt efter dagens slid, og alligevel kan hun ikke forstå hvad hun har gjort. Er det rart at hun bliver modløs?