Glæde og frimodighed. Jeg spørger dem, til hvem sandhedens lys er kommet: Hvad vil I gøre i det år, som netop nu begynder? Vi I blive ved med at strides og på den måde svække og ødelægge troen hos menneskene? Eller vil I hellige jeres tid til at styrke det, der er tilbage og er ved at dø? Når vort folk tager fat på alvorligt arbejde for Mesteren, vil klager ophøre. Mange vil vågne op af den modløshed, der ødelægger dem både til legeme og sjæl. Når de virker for andre, vil de have meget nyttigt at tale om ved deres sammenkomster til gudstjeneste. De vidnesbyrd, de aflægger, vil ikke være mørke og triste, men fulde af glæde og frimodighed. I stedet for at tænke på og tale om deres brødres og søstres fejl og være optaget af deres egne prøvelser, vil deres tanke og tale være fyldt med Kristi kærlighed og de vil bestræbe sig alvorligt for at blive dygtige arbejdere for ham. |