Jeg vil i Herrens navn sige til lærerne på vore skoler: gå til jeres dertil rettede arbejde. Gud kalder jer ikke til at gå ind i politik. »I er alle brødre,« erklærer Kristus, »og når en af jer står under fyrst Emanuels banner.« »Og nu, Israel! Hvad andet kræver Herren din Gud af dig, end at du skal frygte Herren din Gud, så du vandrer på alle hans veje, og at du skal elske ham og tjene Herren din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl, så du holder Herrens bud og anordninger, som jeg i dag pålægger dig, for at det må gå dig vel. . . . . . Thi Herren eders Gud er gudernes Gud og herrernes herre, den store, vældige, forfærdelige Gud, som ikke viser personsanseelse eller lader sig købe, som skaffer den faderløse og enken ret og elsker den fremmede og giver ham brød og klæder. Derfor skal I elske den fremmede, thi I var selv fremmede i Ægypten. Herren din Gud skal du frygte: Ham skal du tjene, ved ham skal du holde fast, og ved hans navn skal du sværge! Han er din lovsang, og han er din Gud«.