Nu gik Luther frimodigt i gang med sit arbejde som en sandhedens forkæmper. Hans røst blev hørt fra talerstolen med alvorlige og højtidelige advarsler. Han fremlagde syndens afskyelige karakter for folk, og lærte dem at det var umuligt for mennesker, ved sine egne gerninger, at formindske sin skyld eller undgå dens straf. Intet andet end anger mod Gud og tro på Kristus kan frelse synderen. Kristi nåde kan ikke købes; den er en fri gave. Han rådede folk til at ikke købe sig til eftergivenhed, men se med tro på en korsfæstet Genløser. Han fortalte om sin egen smertelige erfaring, da han forgæves søgte at få frelsen ved ydmygelser og bodsøvelser, og forvissede sine tilhørere om at det var ved at se bort fra sig selv og tror på Kristus, at han fandt fred og glæde. |