De, der kom hen i vingården i den ellevte time, var taknemmelige for at få en anledning til at arbejde. Deres hjerter var fyldt med tak til ham, som havde lejet dem, og da husbonden ved aftenstide betalte dem for en hel dags arbejde, blev de meget overraskede. De vidste, at de ikke havde fortjent så stor løn, og den venlighed, der lyste i deres arbejdsgivers ansigt, fyldte dem med glæde. De glemte aldrig husbondens godhed eller den rigelige betaling, de havde modtaget. Sådan er det også med den synder, der forstår sin egen uværdighed, og som er kommet ind i Mesterens vingård i den ellevte time. Hans tjenestetid synes så kort, han synes, at han ikke fortjener at få nogen løn, men hans hjerte fyldes af glæde over, at Gud i det hele taget har antaget ham. Han arbejder ydmygt og tillidsfuldt og er taknemmelig over at have fået den forret at være en Kristi medarbejder. Gud glæder sig over at kunne belønne dem, der har et sådant sindelag.