Herren kalder mange flere til at gå ud i kolportagen. ... For Kristi skyld, mine brødre og søstre, gør mest mulig brug af tiden i det nye år til at bringe det dyrebare lys om den nærværende sandhed ud til mennesker. Pagtens engel sætter sine tjenere i stand til at bringe sandheden ud til alle egne af verden. Han har udsendt sine engle med nådens budskab, men som om de ikke kunne haste hurtigt nok af sted og stille hans længselsfulde kærlighed, så pålægger han hvert medlem af sin menighed pligten til at forkynde dette budskab. "Og den, som hører, skal sige: 'Kom!'" Ethvert menighedsmedlem skal bevise sin loyalitet ved at indbyde den, som tørster, til at drikke af livets vand. En kæde af levende vidner skal gå ud til verden med indbydelsen. Vil I gøre jeres del i denne store gerning? |