Herrens ledelse skete på en markeret måde, og hans åbenbaring af hvad der er sandhed, var i allerhøjeste grad vidunderlig. Punkt efter punkt blev stadfæstet af Gud Herren i himmelen. Det som var sandhed den gang, er sandhed i dag. Men det bliver ikke afslutningen på det, at høre røster som siger: "Dette er sandhed, jeg har nyt lys." Men dette nye lys i den profetiske rækkefølge giver sig til kende ved at fejlanvende ordet og lade Guds folk komme i drift uden at de har et anker som kan holde dem fast. Hvis den som studerer ordet, vil tage de sandheder som Gud har åbenbaret ved den måde han har ledet sit folk på, tilegne sig dem, fordøje dem og leve efter dem i det praktiske liv, vil de blive levende kanaler af lys. Men de som er gået ind for at granske i nye teorier, har en blanding af sandhed og vildfarelse. Efter at have forsøgt at gøre disse ting fremtrædende, har de vist at de ikke har fået tændt deres lys ved det guddommelige alter, og det er slukket i mørket.