Vi mødte imidlertid endnu værre problemer blandt en gruppe som påstod at de var helliggjorte, at de ikke kunne synde, at de var beseglede og hellige og at alle deres indtryk og forestillinger var fra Gud. Samvittighedsfulde mennesker som blev bedraget af disse fanatikeres foregivne fromhed. Satan havde virket på sin kløgtige måde for at få disse bedragne mennesker til at tage imod sabbatten. Medens de bekendte sig til at tro en del af sandheden, kunne han gennem deres indflydelse pådutte folk mange fejlagtige ting. Med stor fordel kunne han også benytte dem til at vække afsky hos vantro mennesker som peger på disse inkonsekvente, urimelige repræsentanter for syvendedags-adventisterne. Denne gruppe pålagde folk menneskelige tests og selvgjorte kors som Kristus ikke havde bedt dem om at bære. De påstod at de kunne helbrede syge og udføre mirakler. De havde en satanisk, forhekset magt. De var overmodige, diktatoriske og ubarmhjertige i deres undertrykkelse. Herren brugte os som redskaber til at irettesætte disse fanatikere og til at åbne hans trofaste folks øjne, sådan at de kunne se den sande karakter af deres arbejde. De som brød ud af dette Satans bedrag, fik fred og glæde i deres hjerter, og de ophøjede Gud da de så hans fejlfrie visdom, idet han foran dem satte sandhedens lys og de dyrebare frugter som er en følge af det, i modsætning til sataniske tiggerier og bedrag. Som kontrast til disse forførelser skinnede sandheden som det klare guld midt iblandt jordens grus.